Hvad koster det at låne 1 million?

Hvad koster 1 million i realkredit over 30 år?

Lad os starte med det mest almindelige scenarie. Du køber en bolig og optager et realkreditlån på 1.000.000 kr. med fast rente over 30 år. I marts 2026 ligger den faste rente på ca. 4 % (afhængigt af kursen på den bagvedliggende obligation). Dertil kommer en bidragssats, som typisk er 0,45-0,80 % for helårsboliger afhængigt af belåningsgraden.

Ved 4 % rente og 0,60 % bidragssats ser tallene sådan ud. Din månedlige bruttoydelse lander på ca. 5.500-5.800 kr. Heraf er ca. 3.800 kr. renter og bidrag i starten, mens resten er afdrag. Over hele lånets løbetid betaler du i alt ca. 2.000.000 kr., altså selve lånebeløbet plus ca. 1.000.000 kr. i renter og bidrag. Det lyder voldsomt, men det er virkeligheden ved et 30-årigt lån.

Og her er det vigtige: den effektive rente varierer fra institut til institut. Totalkredit, Nykredit, Realkredit Danmark og Jyske Realkredit har alle forskellige bidragssatser. Forskellen på 0,45 % og 0,80 % i bidrag svarer til ca. 290 kr. om måneden ved et lån på 1.000.000 kr. Over 30 år bliver det ca. 104.000 kr. Det er et beløb, der gør det værd at sammenligne.

Bidragssatsen er den skjulte udgift

Mange fokuserer udelukkende på renten, når de vælger realkreditlån. Men bidragssatsen er mindst lige så vigtig. Den betales løbende oven i renten og går til realkreditinstituttet som betaling for at administrere dit lån og bære en del af risikoen.

Bidragssatsen afhænger af tre faktorer: belåningsgraden (hvor stor en andel af boligens værdi du låner), om du betaler afdrag, og hvilken boligtype du har. For helårsboliger med afdrag ser det typisk sådan ud. Ved 0-40 % belåning er bidraget ca. 0,45 %. Ved 40-60 % belåning stiger det til ca. 0,55-0,65 %. Og ved 60-80 % belåning rammer du ca. 0,65-0,80 %. Sommerhuse har generelt 0,10-0,20 procentpoint højere bidragssats end helårsboliger.

Det betyder i praksis, at to låntagere med samme rente kan have vidt forskellige månedlige ydelser, simpelthen fordi den ene har lav belåningsgrad og den anden har høj. Ved et lån på 1.000.000 kr. er forskellen mellem 0,45 % og 0,80 % i bidragssats ca. 3.500 kr. om året, eller ca. 290 kr. om måneden. Over 30 år løber det op i over 100.000 kr.

Hvordan sænker du bidragssatsen?

Der er to primære strategier. For det første: afdrag. Når du betaler af på lånet, falder belåningsgraden, og dermed falder bidraget. Nogle realkreditinstitutter justerer automatisk, andre kræver, at du beder om en omlægning. For det andet: indfri dyrere lån først. Har du både et realkreditlån inden for 60 % og et inden for 60-80 %, er det den dyrere del (60-80 %), der bærer det højeste bidrag. Ekstraordinære afdrag her giver størst effekt.

Du kan også forhandle bidraget direkte med dit realkreditinstitut, især hvis du samler al din realkredit hos dem eller har en stor boligformue. Det er ikke en rabat, alle får, men det er værd at spørge om. Vil du forstå de samlede låneomkostninger bedre, har vi en grundig guide til hvad det koster at låne.

Fast rente vs. variabel rente på 1 million

Renteformen har enorm indflydelse på, hvad dit lån på 1.000.000 kr. koster. Og vælger du forkert, kan det koste dig hundredtusinder af kroner over lånets løbetid. Her gennemgår vi de tre mest almindelige renteformer for realkredit.

Fastforrentet lån (30 år)

Med fast rente kender du din ydelse fra dag ét til den sidste betaling. Ved ca. 4 % fast rente og 0,60 % bidragssats koster 1.000.000 kr. ca. 5.500-5.800 kr. om måneden over 30 år. De samlede renter og bidrag løber op i ca. 1.000.000 kr. Det er den dyreste løsning i de fleste rentescenarier, men til gengæld har du fuld budgetsikkerhed. Stiger renten til 6 eller 8 % i fremtiden, sidder du fortsat med din aftalte rente.

Fastforrentede lån har også en unik fordel: du kan indfri til kurs 100. Stiger renten markant, falder kursen på din obligation, og du kan opkøbe den billigt og spare på restgælden. Det er en mekanisme, der ikke findes ved variabelt forrentede lån.

Variabel rente F1 (rentetilpasning hvert år)

F1-lån har den laveste startrente, typisk 1-2 procentpoint under den faste rente. I marts 2026 ligger F1-renten på ca. 2,5-3,0 %. Ved 2,75 % rente og 0,60 % bidragssats koster 1.000.000 kr. ca. 4.600-4.900 kr. om måneden. Det er 700-900 kr. mindre end det fastforrentede lån.

Men renten justeres hvert år ved en refinansieringsauktion. Stiger den korte rente, stiger din ydelse. Ved en rentestigning til 5 % stiger ydelsen til ca. 6.000-6.400 kr. om måneden. Over 30 år er det umuligt at forudsige, hvad et F1-lån ender med at koste. Det kan blive billigere end fast rente. Eller det kan blive markant dyrere. F1-lån kræver, at du kan tåle udsving i ydelsen på 1.000-2.000 kr. om måneden.

Variabel rente F3 og F5 (rentetilpasning hvert 3. eller 5. år)

F3- og F5-lån er et kompromis. Renten ligger typisk mellem F1 og fast rente. Ved F5 og ca. 3,25 % rente koster 1.000.000 kr. ca. 5.000-5.300 kr. om måneden. Du får en lavere startrente end fast, men med længere intervaller mellem rentetilpasningerne end F1. Det giver mere forudsigelighed, men du er stadig eksponeret for rentestigninger.

F3 og F5 passer til låntagere, der vil spare lidt i forhold til fast rente, men som ikke er komfortable med den årlige usikkerhed ved F1. Risikoen er lavere end F1, men højere end fast rente. Vælger du F5, ved du i det mindste, hvad du betaler de næste fem år.

Hvilken renteform bør du vælge?

Der er ingen facitliste. Men som tommelfingerregel gælder: jo større en del af din økonomi boligydelsen udgør, jo mere relevant er fast rente. Kan ydelsen stige med 1.500 kr. om måneden uden at det påvirker din hverdag, kan variabel rente give mening. Fylder boligydelsen derimod tæt på 40 % af din nettoindkomst, er rentesikkerhed mere værd end de 700-900 kr., du sparer ved F1 i starten.

Hvad koster det at låne 1 million afdragsfrit?

Afdragsfrihed er populært, og det er let at forstå hvorfor. Du betaler kun renter og bidrag, og den månedlige ydelse falder markant. Men afdragsfrihed er ikke gratis. Tværtimod. Det koster på to måder, og begge er vigtige at forstå.

Den månedlige ydelse ved afdragsfrihed

Ved et afdragsfrit realkreditlån på 1.000.000 kr. med ca. 4 % fast rente og 0,75 % bidragssats (bemærk: bidraget er typisk 0,15-0,25 procentpoint højere ved afdragsfrihed) betaler du ca. 3.800-4.200 kr. om måneden. Det er ca. 1.500-1.800 kr. mindre end med afdrag. Forskellen er mærkbar i det månedlige budget, og det er præcis derfor, så mange vælger det.

Men husk hvad du betaler for. Over 10 års afdragsfrihed betaler du ca. 460.000-500.000 kr. i renter og bidrag, og din gæld er stadig 1.000.000 kr. Med afdrag ville gælden i samme periode være faldet til ca. 750.000-800.000 kr. Du har altså "betalt" ca. 200.000-250.000 kr. mere for den samme gæld, fordi du ikke har afdraget.

Det lange perspektiv er dyrt

Afdragsfrihed i 10 år efterfulgt af 20 års afdrag giver en markant højere samlet pris end 30 års afdrag fra starten. Grunden er simpel: du betaler rente af et højere beløb i længere tid. Lad os sætte tal på det. Med 30 års afdrag fra starten betaler du ca. 1.000.000 kr. i samlede renter og bidrag. Med 10 års afdragsfrihed efterfulgt af 20 års afdrag betaler du ca. 1.200.000-1.300.000 kr. i samlede renter og bidrag. Og ydelsen i de 20 år med afdrag er højere, fordi du nu skal afdrage 1.000.000 kr. over 20 år i stedet for 30.

Den samlede meromkostning ved afdragsfrihed er altså 200.000-300.000 kr. over hele lånets løbetid. Det er ikke et argument mod afdragsfrihed i alle situationer. Men det er et argument for at bruge det bevidst og kortvarigt, f.eks. i en periode med stor økonomisk belastning, ikke som permanent løsning.

Hvornår giver afdragsfrihed mening?

Afdragsfrihed kan være fornuftigt i tre situationer. Første: du er nyindflyttet og har store udgifter til indretning og renovering. Afdragsfrihed i 2-3 år giver luft i budgettet, mens du får styr på boligen. Anden: du er midlertidigt på nedsat indkomst, f.eks. barsel, studier eller jobskifte. Tredje: du investerer den frigjorte kapital med et forventet afkast, der overstiger realkreditrenten. Det kræver dog disciplin og markedsviden. For de fleste er den tredje situation mere teori end praksis.

Hvad koster det at låne 1 million til et sommerhus?

Sommerhuse har andre finansieringsregler end helårsboliger, og det gør lånet dyrere. Den vigtigste forskel: realkreditlån dækker kun op til 60 % af sommerhusværdien, mod 80 % for helårsboliger. Og bidragssatserne er højere.

Belåningsloftet på 60 %

Vil du låne 1.000.000 kr. i realkredit til et sommerhus, kræver det, at huset er vurderet til mindst ca. 1.670.000 kr. (fordi 60 % af 1.670.000 er ca. 1.000.000). Mange sommerhuse i populære områder som Nordsjælland, Vestkysten og Bornholm ligger over det beløb, men i mindre populære områder kan vurderingen være lavere end forventet.

Er sommerhuset vurderet til f.eks. 1.400.000 kr., kan du højst låne ca. 840.000 kr. i realkredit. Resten skal dækkes af udbetaling (mindst 5 %) og et banklån til de resterende procenter. Det banklån er dyrere, typisk 4-7 % rente over 10-15 år.

Månedlig ydelse for 1 million til sommerhus

Ved et realkreditlån på 1.000.000 kr. til sommerhus med ca. 4 % fast rente over 30 år og en bidragssats på ca. 0,70-0,90 % (højere end helårsbolig) betaler du ca. 5.700-6.200 kr. om måneden. Det er 200-400 kr. mere end et tilsvarende lån til en helårsbolig, alene på grund af den højere bidragssats.

Dertil kommer udgifter til ejendomsskat, forsikring, vedligeholdelse og eventuel grundejerforening. Et sommerhus er en løbende udgift, ikke kun et lån. Mange sommerhusejere oplever, at de samlede månedlige udgifter er 7.000-9.000 kr. inkl. alt, selvom realkreditydelsen "kun" er 6.000 kr.

Udlejning kan hjælpe på økonomien

Lejer du sommerhuset ud i dele af året, kan indtægten dække en del af udgifterne. De første 12.200 kr. pr. udlejning via et bureau er skattefrie (2026-sats), og derefter beskattes overskuddet som kapitalindkomst. Mange sommerhusejere tjener 40.000-100.000 kr. om året på udlejning, afhængigt af beliggenhed og sæson. Det svarer til 3.000-8.000 kr. om måneden i gennemsnit, som kan modregne en stor del af boligydelsen.

Hvad koster det at låne 1 million til en andelsbolig?

Andelsboliger er en helt anden verden end ejerboliger, når det handler om finansiering. Du ejer ikke mursten, men en andel i en forening. Det betyder, at realkredit ikke er en mulighed. I stedet optager du et andelslån i banken, og det er en dyrere lånetype.

Andelslån vs. realkreditlån

Renten på et andelslån ligger typisk på 4-7 %, mod 3-5 % for et realkreditlån. Og der er ingen bidragssats, men til gengæld er bankens rentemarginal højere. Ved et andelslån på 1.000.000 kr. med 5 % rente over 30 år betaler du ca. 5.400 kr. om måneden. Ved 6 % rente stiger det til ca. 6.000 kr. om måneden. Ved 7 % rente rammer du ca. 6.650 kr. om måneden.

Over hele løbetiden betaler du ved 6 % rente ca. 1.150.000 kr. i renter, altså mere end selve lånebeløbet. Sammenlignet med et realkreditlån til en ejerbolig er det ca. 150.000-200.000 kr. dyrere over 30 år. Det er den pris, du betaler for, at andelsboliger ikke kan belånes med realkredit.

Foreningens økonomi påvirker din rente

Banken ser ikke kun på din økonomi, men også på foreningens. Har foreningen stor gæld, dårlig vedligeholdelsesstand eller en usikker valuarvurdering, opfatter banken lånet som mere risikabelt og forhøjer renten. Nogle foreninger har så ugunstige forhold, at bankerne slet ikke vil yde lån, eller kun til en meget høj rente.

Før du køber en andelsbolig, bør du gennemgå foreningens regnskab, vedligeholdelsesplan og gældsforhold. En sund forening med lav gæld, god vedligeholdelsesplan og stabil valuarvurdering giver dig de bedste betingelser for et billigt andelslån. En forening med høj gæld og usikker økonomi kan betyde 1-2 procentpoint ekstra i rente, hvilket over 30 år er 150.000-300.000 kr.

Løbetid og afdragsprofil

Andelslån tilbydes typisk med løbetider på 15-30 år. Kortere løbetid giver lavere samlede renter, men højere månedlig ydelse. Ved 1.000.000 kr. og 6 % rente koster et 20-årigt lån ca. 7.200 kr. om måneden (samlede renter ca. 720.000 kr.), mens et 30-årigt lån koster ca. 6.000 kr. om måneden (samlede renter ca. 1.150.000 kr.). Forskellen i samlede renter er ca. 430.000 kr. Det er en voldsom besparelse for 1.200 kr. ekstra om måneden.

Vil du læse mere om forbrugslån som supplement til dit boligkøb, har vi en separat guide.

Hvor meget skal du tjene for at låne 1 million?

Bankernes kreditvurdering handler ikke kun om, hvad du tjener. Den handler om hele dit økonomiske billede. Men indkomsten er det vigtigste enkeltkriterium, og der er nogle tommelfingerregler, der giver dig et realistisk billede.

Gældsfaktoren

Banker og realkreditinstitutter bruger en gældsfaktor, der siger, at din samlede gæld typisk ikke bør overstige 3,5-4 gange din husstandsindkomst. Låner du 1.000.000 kr. som eneste gæld, kræver det en årlig husstandsindkomst på mindst ca. 250.000-285.000 kr. brutto. Det svarer til ca. 21.000-24.000 kr. om måneden brutto.

Men i praksis er 1.000.000 kr. sjældent din eneste gæld. Køber du en bolig til 2.000.000 kr. med 5 % udbetaling, har du en samlet gæld på ca. 1.900.000 kr. (realkredit + banklån). Her kræver gældsfaktoren en husstandsindkomst på ca. 475.000-545.000 kr. om året, altså ca. 40.000-45.000 kr. om måneden brutto.

Rådighedsbeløbet

Gældsfaktoren er kun det ene ben. Det andet er rådighedsbeløbet. Bankerne beregner, hvad du har tilbage, efter at alle faste udgifter er betalt: boligydelse, forsikringer, transport, daginstitution, eksisterende lån og kreditter. Det resterende beløb skal dække mad, tøj, fritid og opsparing.

De fleste banker kræver et rådighedsbeløb på mindst 6.000-8.000 kr. pr. voksen og ca. 3.000 kr. pr. barn. En familie med to voksne og to børn skal altså have mindst 18.000-22.000 kr. tilbage efter alle faste udgifter. Det er en stram kalkule, der ikke levner meget til uforudsete udgifter. Mange rådgivere anbefaler at sigte efter 20-25 % over minimumskravet.

Stresstest: hvad sker der, hvis renten stiger?

Bankerne stresstester din økonomi ved at beregne, hvad der sker, hvis renten stiger med 1-3 procentpoint. Ved et variabelt forrentet lån på 1.000.000 kr. med 3 % rente i dag, tester banken, om du kan bære ydelsen ved 5-6 % rente. Det øger den beregnede ydelse fra ca. 4.800 kr. til ca. 6.400 kr. om måneden. Kan dit budget ikke bære det, får du enten afslag eller et krav om fast rente.

Stresstesten er bankens måde at sikre, at du ikke ender i betalingsproblemer ved stigende renter. Det føles som en begrænsning, men det er en beskyttelse. Køber du bolig på kanten af din betalingsevne, er risikoen for tvangsauktion reel, hvis renten stiger.

Boliglån vs. realkredit: hvad er forskellen?

Begreberne bruges ofte i flæng, men der er en vigtig forskel. Realkredit er et lån med pant i fast ejendom, udstedt af et realkreditinstitut (Nykredit, Totalkredit, Realkredit Danmark, Jyske Realkredit). Boliglån er en bredere betegnelse, der dækker alle lån til boligformål, inkl. banklån.

Realkreditlån (0-80 % af boligværdien)

Realkreditlån er den billigste lånetype, fordi realkreditinstituttet har førsteprioritets pant i din bolig. Risikoen for instituttet er lav, og det afspejles i renten. Et realkreditlån på 1.000.000 kr. med fast rente koster typisk 4-5 % i effektiv rente (rente + bidrag). Realkreditlån kan dække op til 80 % af boligværdien for helårsboliger og 60 % for sommerhuse.

Banklån (80-95 % af boligværdien)

Banklånet dækker mellemrummet mellem realkreditlånet og din udbetaling. Hvis du køber en bolig til 2.000.000 kr. med 5 % udbetaling (100.000 kr.) og 80 % realkredit (1.600.000 kr.), mangler der 300.000 kr. Det er banklånets rolle. Renten er højere (typisk 4-8 %), løbetiden er kortere (10-15 år), og der er ingen mulighed for afdragsfrihed. Men beløbet er relativt lille sammenlignet med realkreditdelen.

Forbrugslån som supplement

I nogle tilfælde kan et forbrugslån supplere realkredit. Det sker typisk, når du har brug for midler ud over det, realkreditten og banklånet dækker. Det kan være til indflytning, istandsættelse eller møbler. Forbrugslånets rente er højere (6-15 % ÅOP), men beløbet er ofte mindre (50.000-200.000 kr.), og du slipper for tinglysning og vurdering. Vores låneberegner kan hjælpe dig med at beregne, hvad et supplerende forbrugslån koster.

Har du brug for en oversigt over alle lånetyper, kan du læse vores guide til typer af lån.

Beregn din månedlige ydelse

Brug vores beregner til at teste forskellige scenarier. Prøv at justere ÅOP og løbetid for at se, hvordan det påvirker din månedlige ydelse og de samlede omkostninger. Bemærk, at beregneren viser vejledende tal. Den endelige ydelse afhænger af din konkrete låneaftale, bidragssats og kurs.

Hvad koster 1 million over 15, 20 og 30 år?

Løbetiden har enorm indflydelse på prisen. Kortere løbetid giver højere månedlig ydelse, men markant lavere samlede omkostninger. Her er en sammenligning ved et fastforrentet realkreditlån med ca. 4 % rente og 0,60 % bidragssats.

15 års løbetid

Månedlig ydelse: ca. 7.800-8.200 kr. Samlede renter og bidrag: ca. 400.000-470.000 kr. Denne løsning passer til husstande med høj indkomst, der vil minimere de samlede omkostninger. Du betaler ca. 530.000-600.000 kr. mindre i renter og bidrag sammenlignet med 30 år. Men ydelsen er ca. 2.200-2.400 kr. højere om måneden.

20 års løbetid

Månedlig ydelse: ca. 6.600-6.900 kr. Samlede renter og bidrag: ca. 580.000-660.000 kr. Et godt kompromis for mange familier. Ydelsen er overkommelig, og de samlede renter er væsentligt lavere end ved 30 år. Du sparer ca. 340.000-400.000 kr. sammenlignet med 30 års løbetid.

30 års løbetid

Månedlig ydelse: ca. 5.500-5.800 kr. Samlede renter og bidrag: ca. 950.000-1.090.000 kr. Den laveste ydelse, men de højeste samlede omkostninger. Vælg 30 år, hvis det er nødvendigt for at holde ydelsen inden for dit budget. Men overvej at betale ekstraordinære afdrag, når din økonomi tillader det.

Tallene illustrerer et vigtigt mønster: de første 10 år af et 30-årigt lån er de dyreste, fordi renten beregnes af den fulde gæld. Hvert ekstraordinært afdrag i de tidlige år giver en uforholdsmæssig stor besparelse. Selv 500 kr. ekstra om måneden kan spare dig for 80.000-120.000 kr. over lånets løbetid.

Hvad koster det at låne 2 millioner?

Mange, der undersøger prisen på 1 million, er i virkeligheden på vej mod et større beløb. Køber du en bolig i storbyområderne, er 2.000.000 kr. i realkredit mere reglen end undtagelsen. Her er tallene.

Ved et 30-årigt fastforrentet realkreditlån på 2.000.000 kr. med ca. 4 % rente og 0,60 % bidragssats betaler du ca. 11.000-11.600 kr. om måneden. Over hele løbetiden løber de samlede renter og bidrag op i ca. 2.000.000 kr. Det er præcis det dobbelte af et lån på 1.000.000 kr., som man ville forvente.

Men der er en vigtig nuance. Ved 2.000.000 kr. er du tættere på det fulde belåningsloft. Køber du en bolig til 2.500.000 kr., er 2.000.000 kr. 80 % belåning. Det er den dyreste del af belåningsskalaen, med det højeste bidrag. Havde boligen kostet 3.000.000 kr., ville de samme 2.000.000 kr. kun være 67 % belåning, med lavere bidragssats. Boligens værdi i forhold til lånebeløbet er altså ikke ligegyldig.

Indkomstkrav ved 2 millioner

Med gældsfaktoren på 3,5-4 gange husstandsindkomsten kræver et lån på 2.000.000 kr. en årlig indkomst på mindst ca. 500.000-570.000 kr. brutto. Det svarer til ca. 42.000-48.000 kr. om måneden brutto. Har du anden gæld (billån, studielån, forbrugslån), trækkes den fra. Og bankens stresstest ved variabel rente skærper kravet yderligere. I praksis kræver 2.000.000 kr. typisk en husstandsindkomst på 550.000-650.000 kr. om året, afhængigt af dine øvrige udgifter.

Når et forbrugslån supplerer realkreditten

Et realkreditlån dækker op til 80 % af boligværdien. Men hvad med resten? De 20 % ud over realkreditten skal dækkes af en kombination af udbetaling (mindst 5 %) og et banklån (typisk de resterende 15 %). Og i nogle tilfælde supplerer et forbrugslån det hele.

Typiske scenarier

Du køber en bolig til 1.500.000 kr. Du har 75.000 kr. i udbetaling (5 %). Realkreditten dækker 1.200.000 kr. (80 %). Banklånet dækker 225.000 kr. (15 %). Men du har også brug for 100.000 kr. til indflytning, nye hvidevarer og akut istandsættelse. Banken vil sjældent lægge det oven i banklånet. Her kan et forbrugslån på 100.000 kr. med 3-5 års løbetid dække behovet.

Et andet scenarie: du har brug for at renovere boligen inden indflytning, f.eks. nyt badeværelse til 150.000 kr. Renoveringen øger boligværdien, men realkreditinstituttet vurderer boligen ud fra dens nuværende stand. Du kan ikke få realkredit til renoveringen endnu. Et forbrugslån dækker udgiften, og efter renoveringen kan du optage et tillægslån i realkredit og indfri forbrugslånet.

Pas på den samlede gæld

Forbrugslånets ÅOP (6-15 %) er markant højere end realkredittens (3-5 %). Derfor bør et forbrugslån til boligformål altid være kortvarigt og målrettet. Optag kun det beløb, du har brug for, vælg den korteste løbetid, du kan bære, og hav en plan for indfrielse. Og vigtigst: lad ikke et forbrugslån presse din samlede gældsbelastning til et niveau, der gør din økonomi sårbar. Se lån 300.000 kr. eller lån 400.000 kr. for specifikke beløb.

Omlægning af et realkreditlån på 1 million

Har du allerede et realkreditlån, bør du jævnligt overveje, om en omlægning kan spare dig penge. Rentemarkedet ændrer sig løbende, og et lån, der var fornuftigt for fem år siden, kan være dyrt i dag. Omlægning er processen, hvor du indfrier dit eksisterende lån og optager et nyt med bedre vilkår.

Hvornår giver det mening at omlægge?

Tommelfingerreglen er, at du bør omlægge, hvis du kan spare mindst 0,5-1,0 procentpoint i rente, og der er mere end 10 år tilbage af løbetiden. Ved et lån på 1.000.000 kr. svarer 1 procentpoint i rente til ca. 10.000 kr. om året. Over de resterende 15-20 år er det 150.000-200.000 kr. i besparelse, minus omkostninger til omlægningen (typisk 10.000-20.000 kr. i kurtage og tinglysning).

Er renten steget siden du optog dit lån, kan det også give mening at omlægge. Ved et fastforrentet lån med høj kuponrente kan kursen på obligationen være faldet, så du kan købe den billigt og opnå en kursgevinst, der reducerer din restgæld. Det er en mekanisme, der er unik for danske fastforrentede realkreditlån, og den er værd at undersøge med din bank eller rådgiver.

Tre ting, du bør huske, når du låner 1 million

Et lån på 1.000.000 kr. er for de fleste danskere den største finansielle forpligtelse, de nogensinde indgår. Her er tre råd, der kan spare dig for betydelige beløb.

1. Sammenlign bidragssatser, ikke kun renter. To realkreditinstitutter kan tilbyde den samme rente, men have vidt forskellige bidragssatser. Ved 1.000.000 kr. svarer 0,30 procentpoints forskel i bidrag til ca. 3.000 kr. om året eller ca. 90.000 kr. over 30 år. Indhent tilbud fra mindst to institutter, og sammenlign den samlede ÅOP, ikke kun kuponrenten. Ring også til din bank for at høre, om de kan matche et konkurrerende tilbud.

2. Overvej at afdrage ekstraordinært i de første år. Renteomkostningen er størst i starten af lånet, fordi den beregnes af hele gælden. Et ekstraordinært afdrag på 50.000 kr. i år ét giver en besparelse, der er langt større end det samme afdrag i år 20. Har du muligheden, er tidlige ekstraordinære afdrag den mest effektive sparestrategi. Selv små beløb gør en forskel over tid.

3. Gennemgå din belåning hvert 3.-5. år. Renter, bidragssatser, kurser og din boligværdi ændrer sig løbende. Et lån, der var optimalt for fem år siden, kan være dyrt i dag. En omlægning, hvor du refinansierer til bedre vilkår, kan spare dig for tusinder af kroner om året. Mange realkreditinstitutter tilbyder gratis rådgivning om omlægningsmuligheder. Brug det. Det kræver kun et telefonopkald.

Ofte stillede spørgsmål om at låne 1 million

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om at låne 1 million kroner. Har du et spørgsmål, der ikke er dækket, er du velkommen til at kontakte os.

Om denne side

Denne side drives af Upworth Solutions ApS (CVR-nr. 39040085). Vi giver dig overblik over, hvad det koster at låne 1 million kroner i realkredit, til sommerhus og til andelsbolig. Vores indtjening kommer fra provision, når du klikker på et reklamelink og ansøger hos en udbyder. Det påvirker ikke den pris, du betaler for dit lån.

Vi bestræber os på at give præcis og opdateret information, men vi kan ikke garantere, at alle oplysninger er korrekte på ethvert tidspunkt. Realkreditrenter, bidragssatser og vilkår ændrer sig løbende. Det endelige tilbud afhænger altid af din personlige kreditvurdering, boligtype og belåningsgrad. Brug vores beregninger som udgangspunkt, og kontakt altid dit realkreditinstitut eller din bank for et bindende tilbud.

Læs mere om os, vores privatlivspolitik og vores cookiepolitik.