Typer af lån i Danmark

Overblik over lånetyper i Danmark

Det danske lånemarked er bredt. Der findes lånetyper til næsten alle behov, fra små akutlån på et par tusind kroner til millionlån med sikkerhed i fast ejendom. Forskellen mellem dem handler primært om tre ting: beløbets størrelse, lånets løbetid og den sikkerhed, du stiller. De tre parametre bestemmer tilsammen, hvilken rente og ÅOP du kan forvente.

Grundreglen er, at jo mere sikkerhed du stiller, desto lavere rente får du. Et realkreditlån med pant i boligen har den laveste rente. Et usikret forbrugslån har en højere rente. Og et kviklån uden kreditvurdering har den højeste rente af alle. Det er ikke vilkårligt. Det afspejler den risiko, udbyderen påtager sig. Når boligen fungerer som sikkerhed, kan realkreditinstituttet sælge den, hvis du ikke betaler. Ved et kviklån har udbyderen ingen sikkerhed overhovedet, og renten kompenserer for den risiko.

Herunder gennemgår vi hver enkelt lånetype i detaljer. Vi starter med de hurtige, usikrede lån og bevæger os videre til de større, sikrede lån. Til sidst dækker vi afdragsformer og rentetyper, så du får det fulde billede.

Kviklån

Et kviklån er et lille, usikret lån med kort løbetid. Beløbet ligger typisk mellem 1.000 og 15.000 kr., og løbetiden er sjældent mere end 30 dage til 12 måneder. Den primære fordel er hastigheden. Mange udbydere kan udbetale pengene inden for få timer, og ansøgningsprocessen er digital og enkel. Det gør kviklånet attraktivt, når du står med en akut udgift, du ikke kan vente med at betale.

Men hastigheden har en pris. ÅOP på kviklån er markant højere end på andre lånetyper. Det er ikke ualmindeligt at se ÅOP-værdier over 100 %, fordi gebyrer og renter fordeles over en meget kort periode. Et oprettelsesgebyr på 500 kr. fylder lidt på et lån over 5 år, men enormt meget på et lån over 30 dage. Derfor bør kviklån kun bruges som en midlertidig løsning, aldrig til finansiering af langvarigt forbrug.

Typisk ÅOP: 30-300 % afhængigt af udbyder og løbetid. Typisk beløb: 1.000-15.000 kr. Typisk løbetid: 30 dage til 12 måneder. Kviklån egner sig til uforudsete regninger, der skal betales hurtigt, og hvor du ved, at du kan tilbagebetale inden for kort tid. Har du brug for et større beløb eller længere løbetid, er et forbrugslån næsten altid billigere.

Fordele og ulemper ved kviklån

Fordelene er hurtig udbetaling, kort ansøgningsproces og lave krav til dokumentation. Ulemperne er høj ÅOP, risiko for gældsspiral ved gentagen brug og begrænsede beløb. Mange danskere ender med at optage flere kviklån for at betale det forrige af, og det er en farlig spiral. Hvis du overvejer et kviklån, bør du stille dig selv spørgsmålet: kan jeg betale det tilbage med næste løn? Svarer du nej, bør du kigge på andre muligheder.

Quicklån

Quicklån er i praksis det samme som kviklån. Begreberne bruges synonymt, og der er ingen juridisk eller praktisk forskel. Nogle udbydere markedsfører sig under navnet "quicklån" for at signalere hastighed, mens andre bruger "kviklån". Uanset hvad du kalder det, gælder de samme vilkår: kort løbetid, lille beløb og høj ÅOP.

Det er værd at nævne, fordi mange søger specifikt på "quicklån" i stedet for "kviklån". Hvis du støder på en udbyder, der kalder det et quicklån, bør du sammenligne præcis som ved kviklån. Se på ÅOP, løbetid, gebyrer og udbetalingshastighed. Og vær opmærksom på, at "hurtigt" ikke nødvendigvis betyder "billigt". Hastigheden er en service, du betaler for i form af højere rente.

SMS lån

SMS lån er en undertype af kviklån, der historisk blev ansøgt via en SMS-besked. I dag foregår de fleste ansøgninger digitalt via en app eller hjemmeside, men navnet hænger ved. SMS lån er typisk de mindste og korteste lån på markedet, med beløb fra 500 kr. til 10.000 kr. og løbetider fra 7 til 30 dage.

ÅOP er ekstremt høj. Fordi beløbet er lille og løbetiden kort, kan selv et beskedent gebyr betyde en ÅOP på flere hundrede procent. Det gør SMS lån til den dyreste låneform, der findes. Og selvom det virker uskyldigt at låne 2.000 kr. i 14 dage, kan det hurtigt eskalere, hvis du ikke betaler til tiden. Forlængelsesgebyrer og morarenter kan mangedoble den samlede pris.

Typisk ÅOP: 100-800 %. Typisk beløb: 500-10.000 kr. Typisk løbetid: 7-30 dage. SMS lån bør kun bruges som en absolut nødløsning. I langt de fleste tilfælde er det billigere at tale med din bank om en midlertidig kassekredit eller et lille kviklån med længere løbetid, hvor ÅOP er mere rimelig.

Forbrugslån

Forbrugslån er den mest udbredte lånetype for privatpersoner, der har brug for et mellemstort beløb uden at stille sikkerhed. Beløbene spænder typisk fra 10.000 kr. til 500.000 kr., og løbetiden varierer fra 1 til 10 år. Der er ingen formålsbinding, så du kan bruge pengene til boligrenovering, bilkøb, gældssamling, tandlægeregninger eller hvad som helst andet.

ÅOP på forbrugslån ligger normalt mellem 4 % og 25 %, afhængigt af dit beløb, din løbetid og din kreditvurdering. Det er markant lavere end kviklån, fordi udbyderen modtager renteindtægter over en længere periode og dermed kan tilbyde bedre vilkår. Den præcise ÅOP varierer dog kraftigt fra udbyder til udbyder. To tilbud på det samme beløb og den samme løbetid kan have vidt forskellig ÅOP, fordi gebyrstrukturen er forskellig.

Kravene til godkendelse er strengere end ved kviklån. De fleste udbydere kræver fast indkomst, dansk CPR-nummer, bopæl i Danmark og en ren kredithistorik uden aktive registreringer i RKI. Nogle udbydere har også en aldersgrænse på 21 eller 23 år. Til gengæld har du en fast tilbagebetalingsplan fra dag et, med en ydelse du kender på forhånd. Det gør det nemmere at planlægge din økonomi.

Hvem er forbrugslån til?

Forbrugslån passer til dig, der har en klar plan for et bestemt beløb og gerne vil betale det af over en overskuelig periode. Det kan være en renovering til 150.000 kr. over 5 år, en brugt bil til 80.000 kr. over 3 år eller en samling af eksisterende dyr gæld under ét billigere lån. Forbrugslån egner sig ikke til akutte behov, hvor du har brug for pengene inden for timer. Der er kviklån hurtigere. Og de egner sig ikke til beløb over 500.000 kr. Der bør du undersøge realkreditlån eller banklån med sikkerhed.

Et godt udgangspunkt er at bruge vores låneberegner til at se den præcise ydelse for dit beløb og din ønskede løbetid. Derefter kan du sammenligne tilbud fra flere udbydere og vælge det med den laveste ÅOP.

Kassekredit

En kassekredit er ikke et lån i traditionel forstand. Det er en kreditramme, din bank knytter til din konto, der giver dig lov til at gå i minus op til et aftalt beløb. Du betaler kun rente af det beløb, du faktisk trækker, og kun i de dage, du bruger det. Når du sætter penge ind på kontoen igen, nedbringer du automatisk trækket, og renteberegningen stopper.

Typisk debitorrente: 8-20 % p.a. Typisk kreditramme: 5.000-100.000 kr. for privatpersoner. Kreditrammen revurderes typisk årligt. Kassekreditten er ideel som buffer til uforudsete udgifter, f.eks. en bilreparation eller en tandlægeregning, du hurtigt kan betale tilbage. Den er ikke ideel som langsigtet finansiering, fordi renten er højere end på et forbrugslån.

Vil du vide mere om, hvordan en kassekredit fungerer i praksis, hvad forskellen er på privat og erhverv, og hvornår den er billigere end et lån, har vi en detaljeret guide om hvad en kassekredit er.

Kassekredit vs. forbrugslån

Det spørgsmål dukker op konstant. Svaret er enkelt: det afhænger af, hvor længe du har brug for pengene. Bruger du et beløb i kort tid og betaler hurtigt tilbage, er kassekreditten billigere, fordi du kun betaler rente for de dage, du trækker. Bruger du beløbet over flere måneder eller år, er forbrugslånet billigere, fordi den faste rente er lavere. Et forbrugslån på 50.000 kr. over 3 år til 6 % ÅOP koster væsentligt mindre end at trække 50.000 kr. på en kassekredit med 15 % rente i tre år.

Realkreditlån og boliglån

Realkreditlån er den billigste lånetype i Danmark. Det skyldes, at boligen stilles som sikkerhed. Realkreditinstituttet har pant i ejendommen, og hvis du ikke betaler, kan de sælge den for at inddrive gælden. Den lave risiko for långiver giver dig adgang til langt lavere renter end ved usikrede lån. Typisk ÅOP for realkreditlån ligger mellem 1 % og 5 %, afhængigt af rentetype og løbetid.

Du kan låne op til 80 % af boligens værdi via realkredit. De resterende 20 % finansieres enten med opsparing eller et banklån (prioritetslån), som har en højere rente. Det er den grundlæggende struktur i dansk boligfinansiering, og den har eksisteret i over 200 år. Realkreditsystemet er internationalt anerkendt for sin stabilitet.

Fastforrentede realkreditlån

Ved et fastforrentet realkreditlån er renten låst i hele lånets løbetid, typisk 15-30 år. Du betaler den samme rente fra første til sidste termin. Det giver fuld forudsigelighed i din boligøkonomi. Renten er højere end ved variabelt forrentede lån, men du bærer ingen renteusikkerhed. Fastforrentede lån har desuden en unik fordel i Danmark: du kan indfri dem til kurs 100, uanset markedsrenten. Stiger renten kraftigt, falder kursen på din obligation, og du kan købe den tilbage billigt. Det giver en gevinst.

Typisk rente: 3-5 % p.a. (2026-niveau). Løbetid: op til 30 år. Fastforrentede lån egner sig til boligejere, der prioriterer stabilitet og vil vide præcis, hvad de betaler i hele lånets levetid.

F1, F3 og F5 lån (variabel rente)

F-lån er variabelt forrentede realkreditlån, hvor F-tallet angiver, hvor mange år der går mellem hver rentetilpasning. Et F1-lån får ny rente hvert år, et F3-lån hvert tredje år og et F5-lån hvert femte år. Ved rentetilpasningen fastsættes renten ud fra den aktuelle markedsrente for den pågældende periode.

F1 giver den laveste startrente af de tre, fordi du som låntager påtager dig størst renteusikkerhed. Renten kan ændre sig markant fra år til år. F5 giver mere stabilitet, fordi renten er låst i fem år ad gangen, men startrenten er typisk lidt højere end F1. F3 ligger midt imellem og er et populært kompromis.

Valget mellem F1, F3 og F5 afhænger af din risikovillighed og din bolighorisont. Planlægger du at sælge inden for 3-5 år, kan et F1-lån give mening, fordi du drager fordel af den lavere rente i en kort periode. Planlægger du at bo i boligen i 10+ år, giver et fastforrentet lån eller et F5-lån mere sikkerhed over tid.

60/4-reglen ved boliglån

Når du ansøger om boliglån, anvender bankerne en forsigtighedsregel kaldet 60/4-reglen. Den siger, at din samlede boligfinansiering ikke bør overstige 4 gange din husstandsindkomst, og at dine boligudgifter (ydelse + ejerudgifter) ikke bør overstige 60 % af din bruttoindkomst. Det er ikke et lovkrav, men en retningslinje, de fleste banker og realkreditinstitutter bruger i kreditvurderingen.

I praksis betyder det, at en husstand med en samlet indkomst på 800.000 kr. om året typisk kan låne op til 3,2 millioner kr. til boligkøb. Overstiger lånebehovet det niveau, kan banken kræve ekstra sikkerhed, højere udbetaling eller simpelthen afvise ansøgningen. Reglen er indført for at beskytte både låntager og långiver mod overbelåning.

Billån

Et billån er et øremærket lån til køb af bil. Udbyderen har typisk ejendomsforbehold i bilen, hvilket betyder, at bilen fungerer som sikkerhed. Hvis du ikke betaler, kan udbyderen tilbagetage bilen. Denne sikkerhed giver lavere rente end et usikret forbrugslån, men højere end et realkreditlån.

Typisk ÅOP: 3-10 % afhængigt af bilens alder og din kreditvurdering. Typisk beløb: 50.000-800.000 kr. Typisk løbetid: 1-8 år. Billån tilbydes af banker, bilforhandlere og specialiserede finansieringsselskaber. Bilforhandlerens tilbud kan virke bekvemt, men det er ikke altid det billigste. Sammenlign altid med et uafhængigt tilbud fra din bank eller en onlineudbyder.

En vigtig detalje er, at billån med ejendomsforbehold begrænser din råderet over bilen. Du kan ikke sælge den uden udbyderens samtykke, før lånet er indfriet. Overvej derfor, om du foretrækker et billån med ejendomsforbehold og lavere rente, eller et almindeligt forbrugslån uden binding og lidt højere rente. Valget afhænger af, om du prioriterer fleksibilitet eller laveste pris.

Ny bil vs. brugt bil

Renten på billån er typisk lavere for nye biler end for brugte. Det skyldes, at nye biler har en mere forudsigelig værdi, og udbyderen dermed påtager sig mindre risiko. En bil mister mest værdi de første år, så ved en brugt bil er risikoen for, at bilens værdi falder under restgælden, højere. Det afspejles i renten.

For en ny bil kan du forvente en ÅOP fra 3 % til 6 %. For en brugt bil ligger ÅOP typisk mellem 5 % og 10 %. Det kan dog variere markant fra udbyder til udbyder. Nogle bilforhandlere tilbyder kampagnerenter på nye biler ned til 0 % ÅOP, men læs det med småt. Ofte er kampagnerenten betinget af en høj udbetaling eller kort løbetid.

Studielån og SU-lån

SU-lån er et statslån, der tilbydes til studerende under uddannelse. Det administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og har en af de laveste renter, du overhovedet kan finde. Under uddannelsen er renten typisk 1-2 % p.a., og du betaler ikke renter, mens du studerer. Renten tilskrives i stedet lånet. Efter endt uddannelse begynder tilbagebetalingen, og renten stiger typisk til diskontoen plus et tillæg.

Du kan låne op til 3.515 kr. om måneden (2026-satsen), og lånet udbetales sammen med din SU. Beløbet er ikke stort, men det kan dække forskellen mellem SU-indkomst og nødvendige udgifter. Og fordi renten er så lav, er SU-lån den billigste form for lån, en studerende kan optage.

Tilbagebetalingen begynder typisk et år efter, at du afslutter uddannelsen, og kan strækkes over op til 15 år. Afdragene fastsættes ud fra din gæld og din indkomst. Mange vælger at tilbagebetale SU-lånet langsomt, fordi renten er lavere end afkastet på de fleste investeringer. Andre prioriterer at blive gældfri hurtigst muligt.

Privat studielån vs. SU-lån

Nogle banker tilbyder private studielån ud over SU-lånet. Disse lån har typisk en rente på 4-10 % og kræver, at du er indskrevet på en uddannelse. De er væsentligt dyrere end SU-lån, men kan give et større beløb, hvis SU-lånet ikke rækker. Før du optager et privat studielån, bør du udnytte dit fulde SU-lån, fordi det er billigere. Og overvej, om du kan reducere dine udgifter i stedet for at låne mere.

Annuitetslån, serielån og stående lån

Ud over lånets formål og sikkerhed er afdragsformen afgørende for, hvad du betaler. I Danmark bruges tre grundlæggende afdragsformer: annuitetslån, serielån og stående lån. Hver form har sin egen ydelsesprofil og samlede pris. Forståelse af de tre former gør dig bedre rustet til at vælge det rigtige lån, uanset om det drejer sig om bolig, bil eller forbrugslån.

Annuitetslån

Ved et annuitetslån er den samlede ydelse (rente + afdrag) den samme hver termin. Det gør budgettering simpelt. Du ved præcis, hvad du betaler om måneden, fra start til slut. Men fordelingen mellem rente og afdrag ændrer sig over tid. I starten består ydelsen primært af renter og lidt afdrag. Hen mod lånets slutning vender forholdet: du betaler mest i afdrag og lidt i renter.

Annuitetslån er den mest udbredte afdragsform i Danmark. De fleste forbrugslån og realkreditlån er opbygget som annuitetslån. Fordelen er forudsigeligheden. Ulempen er, at du afdrager langsomt i starten, hvilket betyder, at restgælden falder langsomt de første år.

Serielån

Ved et serielån betaler du det samme afdrag hver termin, men den samlede ydelse falder over tid. Det skyldes, at restgælden falder jævnt, og rentedelen derfor bliver mindre og mindre. I starten er ydelsen højere end ved et tilsvarende annuitetslån, men den falder støt, og over lånets samlede løbetid betaler du mindre i renter.

Serielån er billigst samlet set, fordi du afdrager hurtigere og dermed betaler renter af en lavere restgæld. Men den højere startydelse kræver, at dit budget kan håndtere det. Serielån er mest udbredt ved realkreditlån, hvor løbetiden er lang nok til, at forskellen i samlede renteomkostninger er markant.

Stående lån (afdragsfrit lån)

Ved et stående lån betaler du kun renter i hele løbetiden. Hele hovedstolen tilbagebetales ved lånets udløb som et samlet beløb. Det giver den laveste ydelse af alle tre afdragsformer, men den samlede rentebetaling er den højeste, fordi restgælden aldrig nedbringes.

Stående lån bruges oftest som en del af en boligfinansieringsplan, typisk for de første 10 år af et realkreditlån. Boligejere vælger det for at holde ydelsen lav i en periode, hvor økonomien er strammere, f.eks. i forbindelse med nykøb. Risikoen er, at du efter 10 år stadig skylder det fulde beløb, og ydelsen stiger markant, når afdragene begynder. Overvej nøje, om du kan håndtere den stigning, før du vælger afdragsfrihed.

Sammenligning: Hvad koster de tre afdragsformer?

For at illustrere forskellen kan vi tage et lån på 1.000.000 kr. til 4 % rente over 20 år. Med annuitetslån betaler du den samme ydelse hver termin og ender med en samlet rentebetaling på ca. 454.000 kr. Med serielån betaler du mere i starten, men den samlede rentebetaling falder til ca. 402.000 kr. Med stående lån betaler du kun renter i hele perioden og skal tilbagebetale hele hovedstolen til sidst, med en samlet rentebetaling på 800.000 kr. Forskellen er altså betydelig.

Vil du se, hvad det koster at låne i din specifikke situation, er det værd at beregne alle tre scenarier og vælge det, der passer bedst til dit budget og din tidshorisont.

Fast rente vs. variabel rente

Renten er den pris, du betaler for at låne penge. Den kan enten være fast eller variabel, og valget påvirker din økonomi i hele lånets levetid. Det er et af de vigtigste valg, du træffer, når du optager et lån.

Fast rente

Fast rente betyder, at renten er låst i hele lånets løbetid eller i en foruddefineret periode. Du ved præcis, hvad du betaler hver måned, uanset hvad der sker med markedsrenten. Det giver tryghed og budgetsikkerhed. Hvis markedsrenten stiger, betaler du stadig den lave rente, du låste ved lånets oprettelse. Hvis renten falder, betaler du til gengæld mere end markedet, men du kan i mange tilfælde omlægge dit lån til en lavere rente.

Fast rente er mest relevant ved lån med lang løbetid: realkreditlån over 15-30 år og forbrugslån over 3-10 år. Risikoen for rentestigninger er størst over lange perioder, og fast rente eliminerer den risiko. De fleste forbrugslån i Danmark har fast rente som standard.

Variabel rente

Variabel rente følger markedsrenten og kan ændre sig med kort eller ingen varsling. Den starter typisk lavere end fast rente, fordi du som låntager bærer risikoen for renteændringer. Stiger renten, stiger din ydelse. Falder renten, falder din ydelse.

Variabel rente giver mening ved korte lån under 2-3 år, hvor rentefluktuationen sjældent er stor nok til at gøre en væsentlig forskel. Den giver også mening, hvis du forventer, at renten vil falde. Men det er spekulation, og ingen kan forudsige rentens udvikling med sikkerhed. Ved realkreditlån med variabel rente (F1, F3, F5) kan en rentestigning på bare 1-2 procentpoint betyde tusindvis af kroner ekstra om året.

Hvornår vælge hvad?

En simpel tommelfingerregel: jo længere løbetid, desto stærkere argument for fast rente. Jo kortere løbetid, desto mere acceptabel er variabel rente. Og husk, at det ikke er et enten-eller. Mange boligejere kombinerer et fastforrentet lån med et F-lån for at sprede risikoen. Den strategi giver en blanding af stabilitet og potentiel besparelse.

Hvilken lånetype er billigst?

Svaret afhænger af, hvad du skal bruge pengene til, og hvor meget sikkerhed du kan stille. Her er en rangering fra billigst til dyrest:

1. SU-lån - rente ca. 1-2 % under uddannelsen. Den billigste låneform overhovedet, men kun tilgængelig for studerende.
2. Realkreditlån - ÅOP typisk 1-5 %. Kræver pant i fast ejendom. Billigst for boligejere.
3. Billån med sikkerhed - ÅOP typisk 3-10 %. Kræver ejendomsforbehold i bilen.
4. Forbrugslån - ÅOP typisk 4-25 %. Ingen sikkerhed. Pris afhænger af beløb og kreditvurdering.
5. Kassekredit - debitorrente typisk 8-20 %. Billig ved korte træk, dyr ved langvarigt brug.
6. Kviklån - ÅOP typisk 30-300 %. Høj pris for hurtighed og lave krav.
7. SMS lån - ÅOP typisk 100-800 %. Den dyreste låneform.

Rangeringen er generel. Det billigste lån i din specifikke situation afhænger af dit beløb, din løbetid og din kreditprofil. Et forbrugslån på 200.000 kr. over 7 år kan sagtens have lavere ÅOP end et billån på 50.000 kr. over 1 år. Sammenlign altid konkrete tilbud, ikke kun lånetyper.

Et godt udgangspunkt er at definere dit behov først: hvor meget, hvor længe, og hvad kan du stille som sikkerhed? Derefter sammenligner du tilbud inden for den relevante lånetype. Brug vores låneberegner til at se den præcise ydelse, og sammenlign altid mindst tre tilbud, før du vælger.

Sådan vælger du den rigtige lånetype

Med så mange lånetyper kan det føles uoverskueligt at vælge. Her er en trinvis fremgangsmåde, der hjælper dig med at indsnævre mulighederne:

1. Definer dit behov

Start med at afklare, hvad du skal bruge pengene til. Behovet bestemmer lånetypen. Skal du købe bolig? Så er det realkredit. Skal du købe bil? Så er det billån eller forbrugslån. Skal du dække en akut udgift på et par tusind kroner? Så er det kviklån eller kassekredit. Skal du samle eksisterende gæld? Så er det forbrugslån.

2. Fastlæg beløb og løbetid

Bestem, hvor meget du har brug for, og hvor hurtigt du kan betale det tilbage. Lån aldrig mere end nødvendigt. Og vælg den korteste løbetid, dit budget kan håndtere. Kortere løbetid giver lavere samlede omkostninger, fordi du betaler renter i færre måneder. Brug vores låneberegner til at teste forskellige kombinationer af beløb og løbetid.

3. Vurder din sikkerhed

Kan du stille sikkerhed? Boligejere kan bruge deres ejendom. Bilkøbere kan acceptere ejendomsforbehold. Hvis du ikke har sikkerhed at tilbyde, er forbrugslån eller kviklån dine muligheder. Husk, at sikkerhed giver lavere rente, men også binder aktivet. Afvej fordele og ulemper.

4. Sammenlign ÅOP, ikke kun renten

ÅOP inkluderer alle omkostninger: renter, oprettelsesgebyr, administrationsgebyr og eventuelle andre gebyrer. Det er det tal, du skal bruge til sammenligning. To lån med samme debitorrente kan have vidt forskellig ÅOP på grund af gebyrforskelle. Sammenlign altid mindst tre tilbud. Jo flere du sammenligner, desto større er chancen for at finde det bedste.

5. Læs vilkårene

Før du underskriver, bør du tjekke tre ting i kreditaftalen. Hvad koster det at indfri lånet før tid? Er renten fast eller variabel? Og hvad sker der, hvis du betaler for sent? Gebyrer for forsinket betaling kan variere markant fra udbyder til udbyder og kan gøre et ellers billigt lån dyrt, hvis du rammer en stram måned.

Gældssamling: Saml flere lån i ét

Hvis du har flere lån med høj ÅOP, kan det betale sig at samle dem i ét forbrugslån med lavere rente. Det kaldes gældssamling eller omstrukturering af gæld. I stedet for at betale tre forskellige ydelser til tre forskellige udbydere betaler du én ydelse til én udbyder. Det forenkler din økonomi og kan spare dig tusindvis af kroner i renter.

Et typisk eksempel: du har et kviklån på 8.000 kr. til 80 % ÅOP, et andet kviklån på 5.000 kr. til 120 % ÅOP og en kreditkortgæld på 12.000 kr. til 20 % rente. Samlet gæld: 25.000 kr. Hvis du optager et forbrugslån på 25.000 kr. til 10 % ÅOP og indfrier de tre dyre lån, sparer du en massiv sum i renter. Og du har kun én ydelse at holde styr på.

Det kræver dog disciplin. Gældssamling virker kun, hvis du ikke optager nye dyre lån bagefter. Ellers ender du med mere gæld end før. Lav en realistisk plan for tilbagebetalingen, og hold dig fra ny gæld, indtil det samlede lån er indfriet.

Hvad koster det egentlig at låne?

Den samlede pris for et lån afhænger af fire faktorer: renten (fast eller variabel), gebyrer (oprettelse og administration), løbetiden og afdragsformen. Alle fire faktorer spiller sammen, og det er derfor ÅOP er så nyttig som sammenligningsværktøj. ÅOP samler det hele i ét tal.

For at sætte tallene i perspektiv: et forbrugslån på 100.000 kr. over 5 år til 8 % ÅOP koster ca. 21.500 kr. i samlede renter og gebyrer. Det samme lån til 15 % ÅOP koster ca. 42.000 kr. Forskellen er over 20.000 kr. for præcis det samme beløb og den samme løbetid. Det er derfor, sammenligning er så vigtigt. Læs vores detaljerede guide om hvad det koster at låne, eller se hvad det koster at låne 1 million kr.

Renten er den største enkeltomkostning, men gebyrer kan også gøre en forskel, især ved små lån med kort løbetid. Et oprettelsesgebyr på 1.000 kr. fylder ikke meget på et lån over 5 år, men kan udgøre en betydelig del af de samlede omkostninger på et kviklån over 30 dage. Husk at medregne gebyrer, når du sammenligner.

Ofte stillede spørgsmål om lånetyper